A- og B-mennesker
Der findes både A-mennesker og B-mennesker, det er bevist. Der er dem, der springer ud af sengen, når vækkeuret ringer kl 6, og ikke kan vente med at komme i gang med deres morgentræning. Og så er der dem, der først skal igennem et par kopper kaffe, før de begynder at få øjne og kan overskue andet end at sidde og gabe ved morgenbordet. Men hvornår er det egentlig bedst at træne?
Lad os starte med at slå fast, at der intet videnskabeligt er, der antyder at kalorier forbrændes mere effektivt på forskellige tidspunkter af dagen. Det samme gælder for muskelopbygning. Men tidspunktet på dagen kan have en indflydelse på hvordan du føler dig, når du træner. Og det er næsten lige så vigtigt.
Det allervigtigste er, a vælge den tid på dagen, der passer dig bedst og så holde dig til den, så din træning bliver en vane.
Det er nemt at overtale dig selv til at blive en time længere under den varme dyne om morgenen, eller at føle at du er for træt efter en lang arbejdsdag.
Dit indre ur
Din krops indre ur er styret af om du er en natteugle eller et morgenmenneske, og der er ikke så meget du kan gøre for at stille på det indre ur, så det er bedre bare at acceptere hvordan du er indrettet og tilpasse dine træningsvaner efter det.
Det indre ur er styret af jordens rotation om sin egen akse: vores døgn på 24 timer. Denne døgnrytme påvirker kropsfunktioner som blodtryk, kropstemperatur, hormonniveauer og hjerterytme. Alle disse faktorer indvirker på kroppen parathed til træning.
Hvis du er i en situation, hvor du udelukkende kan indrette dit træningsskema efter dit indre ur, så er det helt optimalt, men for de fleste mennesker, er der andre faktorer der spiller ind. Dette er naturligt arbejde/studie og familie. Eller hvis du træner sammen med andre.
Fordele ved at træne om morgenen
Hvis du har problemer med at træne regelmæssigt og komme ind i en fast vane, så tyder forskningen på, at det er bedst at træne om morgenen.
Cedric Bryan, PhD ved American Council on Exercise i San Diego siger:
Forskning indikerer at mennesker, der træner om morgenen, klarer sig bedre i forhold til at opbygge en fast træningsrutine. Hypotesen er at de får klaret deres workout inden alle de andre ting i ens liv begynder at slås om ens tid. Jeg træner som regel kl. 6 om morgenen, for uanset hvor gode intentioner jeg har, så vil andre ting presse min workout ud af dagens program, hvis jeg ikke træner om morgenen.
Bryan anbefaler desuden at hvis du træner om morgenen, hvor din kropstemperatur er lavere, så skal du bruge mere tid på at varme op inden din workout-session.
Endelig skal du huske at kroppen behøver mere energi inden en morgentræning end senere på dagen. Kroppen har ikke modtaget energi hele natten, så den skal lige skydes i gang inden den kan præstere i et fitnesscenter.
Når søvnproblemer forstyrrer
Skal du tidligt op og træne, er det vigtigt at du er kommet i seng i ordentlig tid. At trykke på snooze gælder ikke som træning. Hvis du har ligget søvnløs meget af natten, så er det rigtig svært at springe ud af sengen og op på løbebåndet eller motionscyklen.
Gode, regelmæssige aftenvaner kan hjælpe dig med at undgå søvnløshed.
F.eks. er det en god idé at geare langsomt ned op til sengetid. Hvis du sørger for at din puls og kropstemperatur er lav, så vil kroppen naturligt vænne sig til at den skal til at sove.
Hvis du spiser eller træner lige inden sengetid, så snyder du kroppen til at tro at den skal være vågen
Hvornår er det bedre at træne senere på dagen?
For nogle mennesker er frokosttid den bedste tid på dagen til træning. Især hvis ens arbejde tillader det og man har mulighed for at træne sammen med kolleger. Bare du husker at spise frokost efter din træning og ikke før. Det er aldrig godt at træne med mad, der rumler rundt i maven. Desuden bruger ens blod kræfter på fordøjelse i op til halvanden time efter et større måltid, i stedet for at arbejde med musklerne.
Hvad med aftentræning? Er du B-menneske vil dette nok være den mest tiltrækkende løsning, men du skal huske på at tage hensyn til, hvordan din dag har set ud. Har du haft en lang og hård arbejdsdag? Har du været stresset? Har du spist og drukket nok og rigtigt? Hvordan føles kroppen, når du kommer hjem fra arbejde? Er der energi nok til at tage til fitness?
Hvis du vælger at træne om aftenen er det vigtigt at du ikke træner lige efter aftensmaden af samme årsager som omkring frokost. Aftensmåltider er typisk større og indeholder ofte kød. Et helt almindeligt aftensmåltid tager tre timer for kroppen at fordøje, så du kan overvejet at spise anderledes og lettere på dage, hvor du skal aftentræne – eller at skyde måltidet til du kommer hjem igen.
Pas på med de mest ekstreme tidspunkter
Der findes fitnesscentre der har døgnåbent. Men hvordan ser det ud med at træne sent om aftenen eller meget tidligt om morgenen?
Generelt skal man være lidt varsom med at træne på for yderligtgående tidspunkter. Kroppen kan ikke altid klare så meget der. Meget krævende workouts kan være helt umulige at gennemføre og risikoen for skader kan også være større, når du udsætter kroppen for pres, den ikke er klar til.
Find DIN bedste tid at træne
Du behøver ikke at være ekspert i døgnrytmer for at finde din bedste træningstid. Vi anbefaler at du simpelthen forsøger dig med at træne på forskellige tidpunkter af dagen.Begynd med at træne om morgenen i nogle uger, derefter kan du prøve med frokosttid og til sidst først på aftenen.Hvilket tidspunkt kan du bedst lide og hvilket giver dig den bedste følelse efter din workout?Når du planlægger denne test, skal du også tænke på praktiske ting som andre forpligtelser og typen af workout.Igen er det vigtigste råd at finde det tidspunkt på døgnet, der hjælper dig med at gøre træningen til en fast del af din døgnrutine.
Hvornår foretrækker DU at træne?
Vil vil meget gerne høre hvornår på dagen du helst træner? Skriv en kommentar herunder og fortæl os mere om dit indre ur og din træningsrytme.
[yasr_overall_rating]