Find de perfekte fodboldstøvler til dig!

Fodboldstøvler

Der findes mange forskellige materialer, designs og typer. Derudover så findes der også et utal af sportsmærker, der laver alle mulige forskellige fodboldstøvler – se dem her. Det kan være et helvede at finde lige præcis den støvle, du gerne vil have og som passer til dine eksakte behov. I denne artikel finder du en guide til de forskellige typer og materialer af fodboldstøvler.

Forskellige typer fodboldstøvler

Den type støvle du skal bruge afhænger af flere forskellige ting, bl.a. af dit niveau som fodboldspiller, hvilket underlag du spiller på og hvor meget du er villig til at bruge på et par støvler.

Støvler til fast underlag: De har plastikknopper under, som sidder fast. Dette gør, at du har god støtte og står godt fast på banen. De ligner normale fodboldstøvler og er egnet til begyndere eller øvede. Du kan bruge dem til at spille på næsten alle slags baner, bortset fra indendørs, og i al slags vejr. Det er den foretrukne støvle for mange ungdomsklubber, da den ikke er lige så farlig som en støvle med jernknopper under.

Støvler til blødt underlag: De har knopper under støvlen, som kan skrues af og erstattes af andre. De er ofte lavet af metal, men kan også være lavet af hård plastik. Længden af knopperne under kan variere ift. underlag og vejrforhold. De er ideelle for erfarne fodboldspillere, da de selv kan bestemme, hvilke slags knopper de vil spille med ift. træning, kamp eller dagen de spiller på – også ting som humør osv. De er gode til våde underlag eller baner med meget blødt underlag.

Støvler til hårdt underlag: De er lavet til kunstgræsbaner eller kunstige baner i al almindelighed. De har typisk lige fordelte antal af korte knopper under støvlen. Det er også gode fodboldstøvler til frosne baner. De er gode som erstatning, hvis der skulle ske noget med dine foretrukne støvler.

Indendørssko: De ligner sneakers. Ofte vejer de næsten ikke noget. Går under anklerne. De er flade under. De er lavet til at spille på hårdt, fladt indendørs underlag. Det er også et krav for nogle kunstige baner, da de andre slags fodboldstøvler kan ødelægge banerne.

Materialer – hvilke muligheder findes der?

Der findes primært to forskellige materialer, som man laver fodboldstøvler af, nemlig syntetiske og læderstøvler. Læder er dyrere end syntetisk. Prisen afhænger derfor meget af materialet. Du kan få fodboldstøvler lavet af kængurulæder. Det er selvfølgelig meget dyrere end syntetiske støvler. Der findes dog også forskellige prisniveauer og kvalitet af syntetiske støvler. I den mere fine ende af prisskalaen, der er de vandafvisende. De har også bedre kontrol af bolden.

Når du skal finde de perfekte fodboldstøvler, så er det vigtigt at tænke over alle disse ting. Udregn et budget og så prøv at få så mange mulige kriterier opfyldt som muligt. Derudover skal du også tænke over, at læderstøvler udvider sig, hvorfor du måske skal have professionel hjælp til at finde den rigtige størrelse. Men spørg i butikken, og der er helt sikkert nogen, der kan hjælpe dig med at finde den rette fodboldstøvle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *